Ingen tvivl om det – i hvert fald når og så længe man er baby.

Man bliver aldrig træt af det. Der er noget befriende over et lille barn der klukleer. Måske misunder vi dem bare deres uvidenhed om alverdens ondskab og kriser. Måske derfor glædes vi også hver gang vi ser og hører denne befriende latter i vores fantastiske politisk korrekte univers.
Vores freestyle-billeder er egentlig portrætter af børn, hvor forældrene optræder som staffage, baggrund, supplerende materiale – kald det hvad du vil – men vigtigst er det at barnet er i centrum. Jo, vi ved at vi ofrer noget på posering og perfektion i lyssætning, men til gengæld får ægte glæde, umiddelbarhed og spontanitet. Forældrene opfordres til at snuse, nusse, nyse, svinge, hoppe, danse, synge eller søge inderlighed, intimitet og nærhed uden at tænke på kameraet. Vores opgave er at indfange det afgørende øjeblik, når og hvor det kommer. Ja, det ser enkelt ud. Men det gør jo, fordi det er enkelt (og uhyre svært at lave).














